MINIMONS 7-9 ÅR
MiniMons er det perfekte dansehold for både nybegyndere, let øvede og øvede minibørn dansere i alderen 7-9 år, som drømmer om at danse showdance samt stå på store scener og deltage i nogen af Danmarks største danse konkurrencer!
MiniMons er åben for alle, dog er deltagelse i konkurrence samlinger, konkurrencer og opvisninger obligatorisk og en forudsætning for deltagelse på holdet.
I vores undervisning vil vi have fokus på vores showdance konkurrence koreografi med et unikt tema, som vi skal lære at udtrykke gennem dans og performance. Musikken, kostumerne og stylingen vil være med til at forstærke vores tema og skabe en magisk oplevelse på scenen. Derudover vil eleverne lærer en masse nye dansetrin, teknik på og over gulv og måske små løft. Vi vil sørge for at ALLE elever bliver udfordret på en positiv måde, og at de vokser som dansere i løbet af sæsonen. Vi lægger vægt på både sjov og seriøs træning, så vi kan få de bedste oplevelser og opnå de bedste resultater sammen! Lyder dette som noget for dig, så skynd dig at tilmeld dig holdet og tag med på en rejse fyldt med dans, grin, nye venner og udvikling her på MiniMons!
Vores minibørn vil i løbet af sæsonen deltage i nogen af vores konkurrence samlinger, sammen med vores øvrige konkurrence dansere. Dette gør vi, da vi prioriterer et stærkt fællesskab, hvor der er plads til alle, øver os i at optræde foran publikum samt hepper på hinanden.
MiniMons deltager i følgende konkurrencer:
• Kaufmann Cup
• DM i showdans
BEMÆRK! Vi HAR SÆRLIGE REGLER (OGSÅ FOR BETALING) PÅ VORES KONKURRENCEHOLD. LÆS VENLIGST DET HELE IGENNEM INDEN TILMELDING!
• Når du starter på MiniMons (vores konkurrencehold for de yngste), har du en prøveperiode på en måned. I den periode vil vores trænere holde øje med, hvordan du trives, og om du har det rette niveau og de nødvendige kompetencer til at fortsætte på holdet og være med til konkurrencer. Vi gør os altid umage for at se det enkelte barns potentiale, og vi ved, at alle børn udvikler sig i forskellige tempi. Hvis vi efter prøveperioden vurderer, at MiniMons ikke lige er det rette sted lige nu, så hjælper vi selvfølgelig med at finde et andet hold, hvor du kan udvikle dig, have det sjovt og blive endnu mere klar til MiniMons i fremtiden. Det vigtigste for os er, at du lander det sted, hvor du kan blomstre.
• I forbindelse med konkurrencer samt opvisninger donerer OSF/OASK Dans hvert år et flot budget, som kan bruges på kostumer og rekvisitter. Instruktørerne bestræber sig på at holde sig inde for budget. I nogle tilfælde kan der blive en egenbetaling.
• Deltagelse i nedennævnte konkurrence samlinger og konkurrencer er indeholdt i kontingentet. Hvis der skulle komme merudgifter I forbindelse hermed, bliver I informeret om dette på holdet.
Vigtige datoer for alle minebørn dansere:
Sæt datoerne i din kalender allerede nu for både konkurrencer og konkurrence samlinger
Konkurrence samlinger:
• Lørdag d. 24 januar 2026 – mere information kommer senere.
• Lørdag d. 4. april 2026 – mere information kommer senere.
• Lørdag d. 23. maj 2026 – mere information kommer senere
Konkurrencer:
• Lørdag d. 31. januar 2026 – Kaufmann Cup 1. Rangliste, Forum Horsens.
• Lørdag d. 28. februar 2026 - Kaufmann Cup 2. Rangliste, Forum Horsens.
• Lørdag d. 11. april 2026 - Kaufmann Cup 3. Rangliste, Forum Horsens.
• Lørdag d. 30 og 31. maj 2026 – DM i showdans, Aalborg Kongres & Kultur Center
For piger og drenge 7-9 år
Onsdag kl. 16.00-16.55
Niveau: nybegyndere, let øvede og øvede
Hold 311 - instruktører Anne-Cathrine Albæk og Nicoline Markvard Hansen
Pris kr. 490,- pr. rate