Voksne +18 år​

​Dans styrker din koordination, kropskontrol og kropsbevidsthed – og samtidig holder du både krop og hjerne aktiv. Du forbedrer din hukommelse, koncentration og evne til at lære nyt, mens du får pulsen op og smil på læben.

Udover de fysiske fordele giver dans også øget livsglæde, nye sociale fællesskaber og en pause fra en travl hverdag. Du får større bevægelsesfrihed, bliver mere tryg på dansegulvet og opbygger en naturlig selvtillid – uanset om du danser for sjov, motion eller personlig udvikling.

Herunder finder du forskellige dansehold og stilarter for voksne i alderen +18 år.

HIPHOP GIRLY +17 år

​Hiphop Girly er holdet, hvor attitude, selvtillid og feminin power er i fokus. Vi kombinerer hiphop med inspiration fra dancehall, heels og commercial-stilen i koreografier, der får dig til at føle dig stærk, selvsikker og godt tilpas i din egen krop.

Du behøver ikke danse i hæle for at deltage. Det vigtigste er, at du har lyst til at udforske din feminine side, have det sjovt og danse med masser af energi og personlighed. Kom og genfind din selvtillid, slip travlheden og nyd følelsen af at shine på dansegulvet.

Unge fra 17 år

Torsdag kl. 20.30-21.25

​Hold 425 - instruktør Thisa Thiruchelvam

Pris kr. 285,- pr. rate

BEYOU UNGE/VOKSNE

Dette dansehold er for unge/voksne, der ønsker at lære deres krop bedre at kende gennem bevægelse. Vi arbejder med muskelforståelse, kropsbevidsthed og teknik – og går i dybden med detaljerne, så bevægelserne ikke bare føles rigtige, men også ser rigtige ud.

Undervisningen byder på en bred vifte af stilarter som hip hop, funk, house, locking, salsa, bachata, kizomba, rumba, jive, girly, modern jazz samt tekniktræning og andre kreative idéer fra Rikke. Fokus er både på feminin dans – gerne i høje hæle, hvis du har lyst – og sej hip hop for voksne.

Vi arbejder med både små, enkle koreografier og længere rutiner, som vi udvikler over tid. Derfor er dette et fast hold, hvor kontinuitet er en vigtig del af læringen.

Hvis du ønsker at udvikle din dans, udfordre dig selv og blive mere fortrolig med din krop, er dette holdet for dig.

​"Man kan meget mere, end man tror"

Unge/voksne over 18 år

Begyndere/lidt øvede

Mandag kl. 20.05-21.00

​Hold 143 - instruktør Rikke Bruun Mortensen

Pris kr. 285,- pr. rate

BOLLYWOOD UNGE/VOKSNE

Bollywood er en energifyldt dansestil fra den indiske filmverden, der kombinerer traditionelle indiske bevægelser med moderne dans. Det er ikke bare en masse smukke bevægelser, men en historie og kultur som er helt unik.​På holdet lærer du sjove og stemningsfulde koreografier til både nye og klassiske Bollywood-sange. Vi arbejder med rytme, udtryk og danseglæde i et hyggeligt fællesskab, hvor alle kan være med – uanset erfaring. Det vigtigste er, at man er åben for at have det sjovt og få sved på panden!


Unge/voksne
​Onsdag kl. 20.00-20.55​
​Hold 323 - instruktør Thisa Thiruchelvam

​Pris kr. 285,- pr. rate

Ring til os i dag!

Vi modtager ikke SMS'er

Send os en e-mail:
mail@osf-dans.dk 

instagram  fb

Klub-/træningstøj

OSF/OASK Dans har indgået samarbejde med Sport & Profil om klub-/træningstøj til gode priser. OSF/OASK’s klubtøj er for alle medlemmer i OSF/OASK Dans. Klubtøjet består af forskellige CRAFT produkter og CLIQUE Hoodies. Klubtøjet er påtrykt klublogo på ryggen og på venstre lår, ligesom det er muligt at få påtrykt navn. Se udvalg og pakketilbud på denne webshop.

Besøg webshop

Her finder du os

VORES SPONSORER​

OSF/OASK Dans

​​CVR: 20185171